Kan en professor stævnes for så “abstrakte”

Mit spørgsmål går ud på at jeg har været gift i 2 år nu har været samlevende med samme mand i 6 år. Han ejer huset og jeg står ikke med på. Vil jeg ved eventuel skilsmisse få noget af huset ved så kort giftermål. Hvis der noget positiv overskud i huset. Jeg vil også høre hvad jeg eller har ret til. Noget bidrag når jeg flytter? Tak for hvis i gider svare mig.

Hvis I skulle stå i den situation, at der ville forekomme en skilsmisse, skal man som hovedregel dele boet ligeligt. Hertil kan der dog ske en skævdeling ved kortvarige ægteskaber. Dette gør sig som regel kun gældende, hvis ægteskabet samt samlivet er mindre end 5 år, hvor I jo sammenlagt har været sammen i 8 år.

Så længe din mand ikke har særeje på huset, vil dette altså skulle deles ligeligt imellem jer.

I forhold til ægtefællebidrag er det her noget, som i selv skal aftale. Kan I ikke nå til enighed vil det være Statsforvaltningen som overtager forhandlingen og fastsætter en bidragsstørrelse.

Jeg har fået brev fra bobestyren om at min mands bo er overgået til insolvendt bobehandling og at jeg derfor ikke hører mere fra hans kontor. Jeg er kautionist på min mands lån i huset. Har jeg slet ikke noget at skulle ha sagt men kun hænge på gælden

Som udgangspunkt er det farligt at skrive under på en kaution, da man herefter vil komme til at hæfte for en andens gæld, hvis denne ikke kan betale. Det beror på en konkret vurdering af hvilken type kaution, du har skrevet under på, og hvornår den kan gøres gældende, om du er bundet af kautionforpligtelsen.

Uden at kende indholdet af din kautionforpligtelse, er det derfor svært at give dig et konkret svar. Umiddelbart vil jeg tro, at du hæfter for din mands gæld, hvis du har skrevet under på en kautionforpligtelse.

Jeg har denne forespørgsel, og hvis det er muligt for dig at vurdere/ skønne uden beregning men som optakt til, at jeg kan beslutte for en evt. reel seriøst stævning, vil jeg være taknemmelig.

Kan man uden forudgående relation andet end deltagelse i et net kusus og opnået kursusbevis stævne en fagperson, professor og ekspert i emnet, leder af et forskningscenter indenfor dette fagområde og som udbyder netkursus i fagområdet med afsluttende kursusbevis for ikke i praksis ved bestilt opgave med stort ansvar og konsekvenser for mennesker ved ekspertens besvarelse af den stillede opgave for ikke at besvare i overensstemmelse med det undervisningsindhold net kurset indeholder eller i overensstemmelse med forskningscenterets faglige resultater og opnået viden fremlagt på Centerets Hjemmeside på det område opgaven lyder på?

Som udgangspunkt har du altid mulighed for at føre at stævne en person eller virksomhed, hvis du mener at du har et krav mod dem. Her gør det umiddelbart ingen forskel, at der er tale om en fagperson, da man altid kan stille personer til ansvar for deres handlinger.

Hvis du vil starte en sag skal du indlevere en stævning til retten. I stævningen skal du nedlægge din påstand (dit krav). Du skal opgøre dit krav mod den pågældende. Dette krav kan svare til den udgift du har betalt for kurset. Du har bevisbyrden for, at kurset har været uden værdi for dig og ikke har levet op til det som det stillede i udsigt. Det kan være en tung bevisbyrde at løfte. Hvis du taber sagen kan du blive pålagt at betale modparten sagsomkostninger.

Måske kan du få fri proces til at føre sagen. Det kræver at du har en rimelig grund til at føre en sag (og udsigt til at vinde) samt at du opfylder de økonomiske betingelser her for.

Hvis dit krav er under 50.000 kr. er der tale om en sag der skal køre efter den forenklede småsagsproces – her har retten har en udvidet vejledningsforpligtigelse overfor dig. Du kan evt. henvende dig til retten og få hjælp.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

8.1. Jeg går lige i tænkebox, for hvad gør man lige når det ikke er konkrete beløb eller erstatning, men at skulle stævne en professor og leder af et forskningscenter til at anerkende fejlagtige faglige oplysninger til brug i retssystem som ikke er i overensstemmelse med deres net-kursus eller forskningscenterets almene faglige oplysninger og med store konsekvenser for en doms udfald og de parter der er i aktuelle sag, at skulle anerkende vurderinger som udokumenterede og at anerkende påstand om, at læge skulle have stillet en diagnose hvor der blot tale om en henvisning – og uden denne læges viden eller tilladelse for “misbrug “af lægenotat … at anerkende at flere givne vurderinger til brug i institution med stor ansvarlighedsfaktor for at alt de går videre med er veldokumenterede, at de er

vildledte af deres vurderinger ved dels manglende dokumentation, faktuelle fejl og konklusioner som er direkte i strid med forskningscenterets etik for tema.

Kan en professor stævnes for så “abstrakte” anerkendelser som dog kan dokumenteres helt konkret.

Så længe din mand ikke har særeje på huset

Mit spørgsmål går ud på at jeg har været gift i 2 år nu har været samlevende med samme mand i 6 år. Han ejer huset og jeg står ikke med på. Vil jeg ved eventuel skilsmisse få noget af huset ved så kort giftermål. Hvis der noget positiv overskud i huset. Jeg vil også høre hvad jeg eller har ret til. Noget bidrag når jeg flytter? Tak for hvis i gider svare mig.

Hvis I skulle stå i den situation, at der ville forekomme en skilsmisse, skal man som hovedregel dele boet ligeligt. Hertil kan der dog ske en skævdeling ved kortvarige ægteskaber. Dette gør sig som regel kun gældende, hvis ægteskabet samt samlivet er mindre end 5 år, hvor I jo sammenlagt har været sammen i 8 år.

Så længe din mand ikke har særeje på huset, vil dette altså skulle deles ligeligt imellem jer.

I forhold til ægtefællebidrag er det her noget, som i selv skal aftale. Kan I ikke nå til enighed vil det være Statsforvaltningen som overtager forhandlingen og fastsætter en bidragsstørrelse.

Jeg har fået brev fra bobestyren om at min mands bo er overgået til insolvendt bobehandling og at jeg derfor ikke hører mere fra hans kontor. Jeg er kautionist på min mands lån i huset. Har jeg slet ikke noget at skulle ha sagt men kun hænge på gælden

Som udgangspunkt er det farligt at skrive under på en kaution, da man herefter vil komme til at hæfte for en andens gæld, hvis denne ikke kan betale. Det beror på en konkret vurdering af hvilken type kaution, du har skrevet under på, og hvornår den kan gøres gældende, om du er bundet af kautionforpligtelsen.

Uden at kende indholdet af din kautionforpligtelse, er det derfor svært at give dig et konkret svar. Umiddelbart vil jeg tro, at du hæfter for din mands gæld, hvis du har skrevet under på en kautionforpligtelse.

Jeg har denne forespørgsel, og hvis det er muligt for dig at vurdere/ skønne uden beregning men som optakt til, at jeg kan beslutte for en evt. reel seriøst stævning, vil jeg være taknemmelig.

Kan man uden forudgående relation andet end deltagelse i et net kusus og opnået kursusbevis stævne en fagperson, professor og ekspert i emnet, leder af et forskningscenter indenfor dette fagområde og som udbyder netkursus i fagområdet med afsluttende kursusbevis for ikke i praksis ved bestilt opgave med stort ansvar og konsekvenser for mennesker ved ekspertens besvarelse af den stillede opgave for ikke at besvare i overensstemmelse med det undervisningsindhold net kurset indeholder eller i overensstemmelse med forskningscenterets faglige resultater og opnået viden fremlagt på Centerets Hjemmeside på det område opgaven lyder på?

Som udgangspunkt har du altid mulighed for at føre at stævne en person eller virksomhed, hvis du mener at du har et krav mod dem. Her gør det umiddelbart ingen forskel, at der er tale om en fagperson, da man altid kan stille personer til ansvar for deres handlinger.

Hvis du vil starte en sag skal du indlevere en stævning til retten. I stævningen skal du nedlægge din påstand (dit krav). Du skal opgøre dit krav mod den pågældende. Dette krav kan svare til den udgift du har betalt for kurset. Du har bevisbyrden for, at kurset har været uden værdi for dig og ikke har levet op til det som det stillede i udsigt. Det kan være en tung bevisbyrde at løfte. Hvis du taber sagen kan du blive pålagt at betale modparten sagsomkostninger.

Måske kan du få fri proces til at føre sagen. Det kræver at du har en rimelig grund til at føre en sag (og udsigt til at vinde) samt at du opfylder de økonomiske betingelser her for.

Hvis dit krav er under 50.000 kr. er der tale om en sag der skal køre efter den forenklede småsagsproces – her har retten har en udvidet vejledningsforpligtigelse overfor dig. Du kan evt. henvende dig til retten og få hjælp.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

8.1. Jeg går lige i tænkebox, for hvad gør man lige når det ikke er konkrete beløb eller erstatning, men at skulle stævne en professor og leder af et forskningscenter til at anerkende fejlagtige faglige oplysninger til brug i retssystem som ikke er i overensstemmelse med deres net-kursus eller forskningscenterets almene faglige oplysninger og med store konsekvenser for en doms udfald og de parter der er i aktuelle sag, at skulle anerkende vurderinger som udokumenterede og at anerkende påstand om, at læge skulle have stillet en diagnose hvor der blot tale om en henvisning – og uden denne læges viden eller tilladelse for “misbrug “af lægenotat … at anerkende at flere givne vurderinger til brug i institution med stor ansvarlighedsfaktor for at alt de går videre med er veldokumenterede, at de er

vildledte af deres vurderinger ved dels manglende dokumentation, faktuelle fejl og konklusioner som er direkte i strid med forskningscenterets etik for tema.

Kan en professor stævnes for så “abstrakte” anerkendelser som dog kan dokumenteres helt konkret.

Hvis du kan svare ja uden betænkning og uden at uddybe forklare nu og bruge tid, vil mine overvejelser gå mod konkret handling.

I dette tilfælde er det svært at give et endegyldigt ja eller nej, da det kræver, at man kender til hele sagen samt de oplysninger, som du henviser til. Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilket falder uden for brevkassens rammer.

Som skrevet i min forrige mail, er du dog velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp, hvor vi herefter kan aftale de nærmere vilkår for min bistand. Ellers kan du henvende dig til retten, og få dem til at hjælpe dig med at skrive en stævning.

Jeg søger svar på, om følgende planlagte fremgangsmetode er lovlig. Ville være en enorm hjælp, hvis I kan være behjælpelige.

Konceptet er at jeg i min virksomhed skal sælge gaveæsker. Det går ud på, at man kan gå ind på min virksomheds webshop og vælge samt betale for en gaveæske som man gerne vil forære til en bekendt. Min virksomhed sørger så for forsendelse af gaveæsken til modtager.

Lad mig for overskuelighedens skyld sætte et scenarie op:

1. “Martin” vil gerne overraske sin ven, “Jeppe”, med en gaveæske (indeholdende 1 stk. slips og 1 stk. butterfly)

2. Martin udvælger på webshoppen den gaveæske han vil give til sin ven, Jeppe.

3. Martin angiver oplysninger som er relevante for forsendelsen. Dvs. alle eller blot nogle af følgende, alt efter hvad, der er tilladt: Jeppes telefonnummer, Jeppes emailadresse, Jeppes fysiske adresse.

Martin betaler for gaveæsken og jeg (min virksomhed) sender gaveæsken til Jeppe vha. de oplysninger, Martin har angivet ifm. bestilling inde på webshoppen.

Er dette lovligt? Altså det faktum at Martin angiver en anden persons kontakt/adresseoplysninger, som jeg så som virksomhed tager imod og gør brug af. Altså oplysninger på en person (Jeppe) som ikke selv har været inde og angive noget som helst – og som vel dermed i princippet ikke har givet samtykke til at der bliver gjort brug af hans oplysninger?

Hvilke af de nævnte former for oplysninger, hvis overhovedet nogen af dem, må jeg i ovenstående eksempel gøre brug af – og dermed også fremover i alle andre tilfælde?

Dit spørgsmål handler om persondataloven. Grundlæggende går den denne ud på, at man behandler personoplysninger i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Herudover skal det fremgå klart, når du samler personoplysninger, hvad formålet er med disse, samt det skal være et sagligt formål. Herudover må indsamlingen af oplysninger ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt.

Dit spørgsmål falder dog ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med persondataloven, da dette område desværre falder udenfor mine kompetencer.

Jeg har et spørgsmål. Jeg er fuldtidsansat i en virksomhed A hvor jeg har udført arbejde for virksomhed B. Uden for min faste arbejdstid har jeg så lavet mere arbejde for virksomhed B som jeg har faktureret igennem min personligt ejede virksomhed (i overenstemmelse med både Virksomhed A og B). Jeg har så fået at vide (mundrligt) af virksomhed B’s bogholder, at en medarbejder fra Virksomhed A har bedt om at få indsigt i hvor meget jeg har faktureret for arbejdet igennem min personligt ejede virksomhed, da denne medarbejder, mener at jeg også har faktureret for timer i min faste arbejdstid hos Virksomhed A. Er det lovligt for denne medarbejder at bede om denne indsigt uden at forhøre sig med mig først?

Som hovedregel er sager om ansættelse eller forfremmelse i den offentliges tjeneste undtaget fra aktindsigt. Herunder gælder blandt andet en medarbejders lønforhold, ferieregnskab, sygelister, personalebedømmelser m.v.

Herudover er det vigtigt at have i mente, at ovenstående kun gælder inden for den offentlige forvaltning, hvoraf jeg ikke har kendskab til, om du arbejder i det offentlige eller private. Derudover er der mange faktorer, som i denne sag er ukendte, såsom dit ansættelsesforhold og virksomhedsstrukturen. Ydermere gælder det, at medarbejderen skal have en retlig interesse, for at kunne få lov til at se disse oplysninger.

Jeg er i den situation, at min udlejer påstår, at min kæreste, Mads, bor hos mig – hvilket han ikke gør. Denne påstand har han efter et besøg, hvor han (udlejer), Lasse, personligt ville se på problemer med afløb og toilet. Her så Lasse, at nogle af Mads’ toiletsager stod på badeværelset, samt der hang få dele tøj på en knage, som det eneste af Mads’ ting i huset. I garagen påpeger Lasse så, at motorcyklen (Mads’) vel ikke er min, og han spørger til, hvem alt værktøjet tilhører. – Med dette tænker jeg selvfølgelig, at det må være helt op til mig som lejer, at jeg må opbevare hvad jeg vil i min beboelse. Og motorcyklen var jo det eneste transportmiddel på stedet, som Mads kunne eje, idet jeg bor på landet.

Mads har egen bopæl i Aalborg, hvor han studerer til dagligt.

Jeg har i denne mail vedhæftet, hvad min udlejer har skrevet til mig; bl.a. at han hævder, at Mads har bopæl her, og at lejen derfor skal stige til 5000 kr om måneden, fra d. 1/10 2017. Lejen er nu på 4200 kr.

Derudover vil Lasse ophæve min nuværende lejekontrakt, og mener, at jeg skal indgå i en ny, hvilket jeg naturligvis nægter.

Først og fremmest skal det bemærkes, at det fremgår af lejekontraktens § 11, 1. Punkt. at lejemålet alene må benyttes til beboelse af dig, og hvis du skulle have lyst til at dele lejemålet med en anden, skulle dette skriftligt accepteres af udlejer, hvorefter der ville skulle oprettes en ny lejekontrakt. Hvis det heraf lægges til grund, at du har misligholdt denne del af aftalen, har din udlejer retten til at opsige dig, dog ved først at have gjort dig opmærksom på problemet.

Udlejeren kan dog ikke umiddelbart sætte huslejen op, da huslejen fastsættes ift. beliggenhed, størrelse, udstyr, art og vedligeholdelsestilstand.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

Jeg skrev til Jer i sidste uge ang. En streng uovernesstemmelse mellem min udlejer og mig selv, fordi han påstår, min kæreste Mads bor hos mig, og mener nu, jeg skal betale 5000,- om måneden fra d. 1/10, frem for de nu 4200,-. Det er helt urimeligt.

Min spørgsmål er nu bare, hvor ’længe’ der går, før jeg kan forvente at høre fra Jer, ang. Hvad jeg skal foretage mig, og for at få svar på, hvad han egentlig kan tillade sig, og hvad mine rettigheder er ang. Dette her.

Jeg har lige er hurtigt spørsmål omkring arv af ejendom. Vi er 2 søskende der forhåbenligt om lang tid skal arv ejendom. Hvis den ene er forgældet og vi begge arver 50/50 % af ejendomen, hva sker der så? Kan kreditor så ta halvdelen af huset?

Det kan ikke helt stilles op sådan. Nu ved jeg ikke, om det kun er den ene, af dine forældre der lever. I dette tilfælde vil arven skulle opgøres ved dennes død. Her indgår alle aktiver i boet, hvor man ikke isoleret set udelukkende kan se på ejendommen, da arven omfatter din forældres samlede aktiver.

Når en forgældet person modtager arv, vil kreditorerne formegentlig komme og indfri gælden. I dette tilfælde ville din søskende kunne give arveafkald til fordel for dig, så kreditorerne ikke kan gøre udlæg i arven. Her er det dog vigtigt, at det gøres med den forventede arv (inden din forældre

dør), da kreditorerne kan gøre indsigelser ved falden arv (efter din forældre er død). Du kan dog ikke fortryde et arveafkald, men det står din forældre frit for at rive det i stykker, så du kommer til at arve igen.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for yderligere hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

Helt konkret: Python bivittatus må jeg holde den som privat person? (det er en slange).

Jeg kan ikke se den på listen over dyr som private ikke må holde. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175350

Den slange som du nævner falder under tigerpyton, hvilket er forbudt at holde som kæledyr i Danmark. Du må derfor ikke have den som privat person.

Jeg blev stoppet af 3 betjente som ville høre hvad jeg lavede her, altså hvor jeg var ved min gamle skole. Jeg ved man har pligt til at oplyse navn, adresse, og fødselsdato hvis de beder om det. Man behøver vist ikke at fortælle dem hvad man foretager sig, og de må ikke kropsvisitere uden de har arresteret dig.

Den ene betjent indrømmerede direkte at han diskriminerede imod mig baseret på mit udseende, jeg var “i målgruppen” som han sagde. Er der ikke noget der hedder begrundet mistanke, og kan ens udseende alene være nok, fordi man passer til en målgruppe? Det var en lidt ubehagelig episode sådan at blive mødt op lige pludselig bare fordi man er i nærheden af en skole og de vil vide hvad man laver her og dømmer ens udseende.

Du har helt ret i, at kropsvisitation kun må foreligge, hvis du er blevet arresteret. I forhold til at give oplysninger, skal du som udgangspunkt kun fortælle dit fulde navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Men har du intet ulovligt foretaget dig, kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle fortælle, hvad du laver.

I forhold til den begrundede mistanke kan der være mange forhold, som ligger til grund for deres bedømmelse. Her kan det blandt andet være, hvor du befinder dig, i hvilket område m.v. Derfor er det svært at give en endegyldigt svar på, om du har overskredet nogle regler, da der mangler oplysninger.

en bil som er købt kontant

Jeg har ikke særeje på min del af indskuddet

Når man skal skilles, skal der laves en boopgørelse, hvor begge ægtefællers formuer gøres op. Derfor kan man ikke isoleret set, set på bilen idet bodelingen omhandler begge ægtefællers samlede aktiver.

Hvis I ikke selv kan blive enige om at få lavet en boopgørelse, kan det blive nødvendigt at involvere en advokat, og jeg vil gerne bistå jer i den forbindelse. I givet fald skal vi indgå en nærmere aftale herom, herunder vilkårene for min bistand. Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at drøfte din sag.

Hej, jeg er gravid og vil gerne høre hvor bedre stillet er for barnet, jeg hvis min kæreste og jeg gifter os?

Hvis I gifter jer vil en efterlevende ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftetbo, hvilket i nogle tilfælde kan være en fordel for barnet ved den enes død. Årsagerne hertil er, at der ikke skal skiftes i tilfælde af den enes død, og arven således ikke skal udredes til barnet. Herved har den efterlevende ægtefælle bedre mulighed for at forblive boende i den hidtidige bolig.

Alternativt kan i oprette et udvidet samlevertestamente, hvor samleverne stilles som ægtefæller.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for yderligere bistand.

Jeg er lidt i tvivl med når du skriver: Alternativt kan i oprette et udvidet samlevertestamente, hvor samleverne stilles som ægtefæller. Kan du uddybe det for mig, tak.

Et udvidet samlevertestamente er et testamente, hvor man stiller sig selv og sin samlever som var man gift. Dog med den undtagelse, at man ikke kan få lov til at sidde i uskiftet bo, hvis man laver et samlevertestamente.

Har du yderligere spørgsmål vil jeg anbefale, at du ringer ind.

Hvis jeg har en gæld til skat må de så true med at komme på besøg og tage det jeg har samt at de vil trække fra min kone? Må de true sig til en forlig? det mener jeg ikke.

Skat har særlige adgang til at foretage udlæg hos borgere, der skylder i skat. Skat skal dog opføre sig ordentligt og må selvfølgelig ikke true med andre midler, end hvad loven har tillagt dem.

Kan sportsklubber gøres ansvarlig i henhold til markedsføringsloven? Det er mit indtryk, at det i sidste ende handler om definition af ‘erhvervsdrivende’, men netop markedsføringslovens definition § 2 stk 2, ser jeg som dækkende, idet der ikke hér nævnes økonomiske interesser, men udelukkende “En fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv” Hvis der eksempelvis oplyses på en hjemmeside, under ‘værdier’ at “Vi har et højt fagligt niveau, og agerer herefter”, er det så muligt 1) at bede om dokumentation jf § 13, og 2) såfremt dokumentationen ikke kan leveres, at gøre klubben ansvarlig ihht. § 5 og § 6? §6 skulle i så fald dække over, at ‘højt fagligt niveau’ kan være “uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig” hvorved forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning indskrænkes (§ 2 stk 6). Jeg forstår, at der er en kobling mellem markedsføringsloven og aftaleloven således at hjemmesidens indhold er at opfatte som en viljeserklæring, som er bindende, såfremt modtageren er i god tro og det er i dén kontekst at markedsføringslovens § 6 skal ses. I mit konkrete eksempel må ‘høj faglighed’ skulle forstås som høj grad af “viden, forudsætninger og kompetencer” jf. ordbogen; hvilket vel netop er den definition som bonus pater familia må forventes af bruge. Er ‘faglighed’ anvendt i en anden betydning

må der vel være tale om at fremstillingsformen må forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren (markedsføringsloven § 5)? Er dette korrekt forstået?

Dit spørgsmål falder desværre ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med markedsføringsloven, da dette område falder udenfor mine kompetencer.

Hej. Jeg er i øjeblikket i færd med at opstarte en app, som skal give overblik over, hvor i en by der er mulighed for at dyrke sport. Altså, simpelthen en oversigt over de forskellige sportsinstitutioner i en by. Det kan være alt fra en privat bueskydnings bane, til en offentligt ejet svømmehal. Mit spørgsmål går i den forbindelse på, hvorvidt jeg skal skrive til det enkelte sted, og bede om tilladelse til at skrive deres navn på, eller jeg er fri til dette? Af oplysninger vil fremgå forskellige ting såsom prisniveau, bydel, sportsgren osv i en filtreringsmulighed for brugeren. Håber mit spørgsmål giver mening, ligesom jeg håber, det er noget i kan svare på. Tak!

Mange tak for dit spørgsmål.
Dit spørgsmål falder desværre ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med sports- og IT-ret, da disse områder desværre falder udenfor mine kompetencer.

Vi er igang med skilsmisse. Vi har bla en bil som er købt kontant min mand skød 200000 kr i den og jeg 50.000,- Han har særeje på det meste også de penge han har skudt i bilen samt i den anden bil vi har . Nu skal bilerne sælges og jeg mener at den bil jeg har skudt 50.000 kr i bør jeg også have 1/5-del af pengene fra salget . Det mener han ikke, da bilen selvfølgelig har tabt værdi . Han siger at 50.000 for os hver er tabt og derved skal kun han have pengene for bilen ved salg… kan det passe?

Tilbyder dem juridisk bistand i en anden sammenhæng

Det typiske forløb i en sagsbehandling:

Du får en personlig henvendelse:

  • Du vurderer om personen har en sag eller ej (for visitering):
    • Hvis personen ikke her en sag, fortæller man det til vedkommende. Takker for henvendelsen og tilbyder dem juridisk bistand i en anden sammenhæng,
    • Personen har en sag:
      • Vurderer om sagen (tvisten) kan løses inden for rammerne af offentlig retshjælp, enten trin 2 (rådgivning og enkelt skrivelse) eller trin 3 (2-3 timer juridisk sagsbehandling, herunder forligsdrøftelser med modparten mv.)
        • Hvis sagen kan behandles under offentlig retshjælp pga. sagens beskedende omfang:
          • Opfylder vedkommende de økonomiske betingelser for at få offentlig retshjælp:
            • Jaårsopgørelsen for 2012 (også for ægtefæller eller samlevende, samt oplysning om antal børn under 18 år)
              • Overskrides rammerne for offentlig retshjælp, pga. for omfattende sagsbehandling
                • Klient orienteres herom, hvorefter klient kan acceptere egen betaling eller sagsbehandlingen stopper efter aftale med klient.
              • Nej – Egen betaling efter medgået tid til følgende timesatser:
                • 800 pr. time for juridiske sagsbehandler,
                • 1.600 pr. time for adv.fuldmægtige og
                • 2.000 pr. time for advokater.
              • Videre sagsbehandling med egenbetaling efter medgået tid kræver klientens udtrykkelige accept, evt. depositum for det arbejde, der skal eller kan udføres.
            • Tvist bliver løst: Takker klient for henvendelsen og tilbyder dem juridisk bistand i en anden sammenhæng.
            • Tvist bliver ikke løst:
              • Der skal vurderes om sagen skal fremmes yderligere evt. til retssagsbehandling. I overvejelserne skal indgå, procesøkonomi og procesrisiko. Har klient råd til at videreføre sagen, eller kan der søges retshjælpsdækning fra forsikring, eller kan der søges om fri proces fordi klienten har en rimelig grund til at føre proces.
            • Hvis sagen ikke skal fremmes:
              • Takker klient for henvendelsen og tilbyder igen juridisk bistand i en anden sammenhæng
            • Hvis sagen skal fremmes:
              • Sagen overgives til advokatfuldmægtige eller advokat med indstilling til, hvad der skal ske i sagen, herunder om sagen fremmes under egenbetaling, retshjælpsdækning eller fri proces.

 

udøvet vold, ulovlig tvang og fremsat trusler

Frifundet for at have holdt en kvinde fanget i mere end 1 måned

Østre Landsret har den 15. marts 2017 afsagt dom i en ankesag, hvor en mand var tiltalt for at have frihedsberøvet en kvinde i mere end 1 måned og udnyttet hende økonomisk samt have udøvet vold, ulovlig tvang og fremsat trusler mod hende. I byretten var manden blevet idømt 3 års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Østre Landsret frifandt manden for at have frihedsberøvet kvinden, udøvet ulovlig tvang og udnyttet hende økonomisk, men dømte ham for i to forhold at have begået vold samt fremsat trusler.

Manden blev idømt 6 måneders fængsel og blev betinget udvist. Østre Landsret lagde ved deres afgørelse vægt på, at kvinden i den periode hun havde opholdt sig hos manden, havde haft rig mulighed for at søge hjælp, bl.a. i forbindelse med, at manden og kvinden færdedes rundt omkring i byen. For så vidt angår tiltalen om at manden havde udnyttet kvinden økonomisk frifandt landsretten manden herfor, idet landsretten lagde til grund, at kvinden havde foretaget de forskellige økonomiske dispositioner i tiltro til at parret skulle have en fremtid sammen, og at hun ikke havde modsat sig mandens udsagn eller forslag. Uanset at dispositionerne for en umiddelbar betragtning kunne synes ufornuftige, fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at de ikke var sket af egen fri vilje.

Mandens forsvarer, advokat Dickmeiss, er meget tilfreds med Østre Landsrets dom. ”Der var der enighed om, at manden ikke fysisk havde indespærret eller tilbageholdt kvinden, og landsretten skulle tage stilling til om det psykiske pres, som manden havde udsat kvinden for, kunne udgøre en frihedsberøvelse. Dette fandt landsretten ikke. Det havde været en vidtrækkende fortolkning af begrebet frihedsberøvelse, hvis landsretten havde fundet, at der var tale om en frihedsberøvelse, når kvinden har færdes i det offentlige rum og har kunne bede andre mennesker om hjælp, uanset hun måtte være udsat for et psykisk pres.”

”Min kollega advokat Niklas Turan Kandemir førte sagen i byretten og landsrettens dom viser, at det var rigtigt at anke dommen, siger advokat Dickmeiss.” Manden har siden anholdelsen den 1. oktober 2015 og frem til domsafsigelsen i landsretten været varetægtsfængslet – svarende til en periode på 17 ½ måned. Da varetægtsfængslingen således har varet længere end den fængselsstraf manden blev idømt, vil han nu søge om erstatning for den ulovlige frihedsberøvelse, han selv har været udsat for, oplyser Advokat
Dickmeiss.

Morgenstund har guld i mund

Den blå Anemone

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!

Den signede dag med fryd vi ser

Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme,
den lyse på himlen mer og mer
os alle til lyst og fromme!
det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

Den signede stund, den midnatstid,
Vorherre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.

Om levende blev hvert træ i skov
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge,
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

Morgenstund har guld i mund

Morgenstund
har guld i mund!
For natten Gud vi love,
han lærte os, i Jesu navn,
som barnet i sin moders favn,
vi alle sødt kan sove.

Morgenstund
har guld i mund,
vi til vort arbejd’ ile,
som fuglen glad i skov og vang
udflyver med sin morgensang,
genfødt ved nattehvile.

Morgenstund
har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde
I østen stiger solen op

I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

Den hilser os endnu så smukt
fra edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød,

Det er så yndigt at følges ad

Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære.
Ja, det er gammen
at rejse sammen,
– at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed,
– er kærlighed.

Det er så hyggeligt allen steds,
hvor små og store har eet i sinde,
og det, som drager det store læs,
i hjertekamret er inderstinde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
– at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog,
– er hjertets sprog.

Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
– at sidde sammen,
hvor arne-flammen
er kærlighed,
– er kærlighed!

Svantes Lykkelige Dag

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg’ spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Hilsen til forårssolen

Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!

Våbendrager eller vejviser

Forsvarerens rolle

Generelt forsvarshvervet

Benificeret forsvarer – Rpl. Kap. 4
Våbendrager eller vejviser

1. Modtagelse af sag
a. Klient henvender sig
– hvordan bliver man beskikket – Rpl. § 320-321
– rejseforbehold – Rpl. § 324, stk. 2
– bistand uden beskikkelse
– valgt forsvarer – Rpl. § 324

b. Modtagelse fra Retten
– habilitet – Rpl. § 329
– kan man nægte at modtage beskikkelse
– udelukkelse af en forsvarer – § 325-326

c. Beskikkelse af hjælpere eller sagkyndig bistand
Advokat som med-forsvarer

2. Grundlovsforhør

a. Samtale med klient
b. Hvordan forholder den sigtede sig til sigtelsen
c. Lukkede eller åbne døre, navne- og/eller referatforbud – Rpl. kap. 10
– klientens holdning
d. Skal klienten udtale sig?
e. Dokumentatiom, herunder oplæsning af politirapporter

e. Forsvarens rolle
– mistanke-kravet
strafbarhedskrav
– flugt-gentagelse eller påvirkningsrisiko
– proportionalitet
– anden indgreb end tilbageholdelse
– perioden

f. Kære
– strategi

g. Straksdom

3. Forsvarens rolle under efterforskningen
a. Afhøring hos politiet – Rpl. § 340 stk. 2 og § 346
– forsvarens rolle
– besvarelse af spørgsmål efter konsultation med forsvarer, Rpl. § 347, stk. 5
– formøde med klient
– kendskab til sagsakter – § Rpl. § 340 stk. 1
– retten til ikke r rsakterr om at udtale sig – Rpl. § 346 stk. 1
– gennemlæsninglmlg si af rapport og underskrivelse af politirapport – Rpl. § 346, stk. 3

b. Sagsakter
– retten til at modtage alt material – Rpl. § 340, stk. 1gennemlml r
– gennemlæsning før møde med klient
– gennemgang med klient
– forsvarspålæg – Rpl. § 340, stk. 4

c. Yderligere efterforskning
– besigtigelse af gerningssted
– samtale med evt. vVidner
– anmodning om yderligere efterforskning – Rpl. § 341

d. Retsmøder under efterforskningen – Rpl. 343
– tvangsprocesuelle indgreb – Rpl. Kap 36-37

e. Personlige oplysninger
– personundersøgelser – Rpl. § 436, stk. 1
– mental erklæring . Rpl. § 436, stk. 2

f. Deltagelse i retsmøde – Rpl. § 344, stk. 1

g. Tilståelsessager
– plea bargaining
– retten ikke bundet heraf ift sanktionen –

4. Når klienten er varetægtsfængslet
a. Besøg – Rpl. § 379, stk. 1 sidste pkt.
– hvor ofte
– gennemgang af sagsakter med klient
– cigaretter?
b. Telefonsamtaler/breve – Rpl. § 380
c. Afhøringer
– deltagelse – Rpl. § 340, stk. 2
– rolle
d. Pårørende
e. Tjenester
f. Fristforlængelser – Rpl. § 364
– skriftlige
– retsmøde

5. Anklageskriftet
a. Hvad er der rejst tiltale for
b. Opfylder anklageskrift de formelle krav– Rpl. § 437, stk.2-3
– hvornår skal en indsigelse rejses
c. Bevisfortegnelse
– anmodning om yderligere bevisførelse – Rpl. § 444
d. Ændring af anklageskrift – Rpl. § 442

6. Forberedelse af sagen
a. Gennemgang af sag
– Straffrihedsgrunde – Kriml. kap. 2
– Strafformildelsesgrunde – Kriml. § 123
b. Møde med klient
– gennemgang af sagsakter
– Fastlæggelse af påstand – delvis erkendelse
– klient kan ikke huske noget
c. Flere tiltalte
– i forening
– habilitetsproblemer
– drøftelser med medforsvarer
d. Strategi/Rådgivning til klient
– hvem bestemmer klienten eller bisidderen
– våbendrager eller vejviser

Udlevering af opgave

e. Forberedelse af klientens forklaring – Rpl. § 349, jfr. § 347 stk. 5
– må du fortælle klienten hvad han skal forklare
– må du fortælle om reglerne

f. Vurdering af tekniske beviser
– dna

g. Indkaldelse af andre vidner

h. Forberedelse af procedure
– skyldsspørgsmål
– sanktion
– konfiskation – Kriml. kap. 37

7. I retten til hovedforhandlingen
a. Tilstedeværelse
– forsvarer og anklager – Rpl. § 455
– tiltaltes – Rpl. §450-454 og § 458

b. Påstand
– hvem siger om tiltalte nægter eller erkender sig skyldig

c. Åbne/lukkede døre/navne eller referatforbud
– strategi
klientens interesse
– Afgørelse
forud for hovedforhandling – Rpl. § 448

d. Sagens forelæggelse
– supplerende forelæggelse

e. Klientens forklaring
– Retten til ikke at udtale sig – Rpl. § 456, stk. 2
– strategi
– kun svarer på spørgsmål fra forsvareren
– oplæsning af forklaring i grundlovsforhør
– forehold af forklaringer til politirapport
– tiltaltes påstand ændrer sig undervejs

f. Afhøring af forurettede
– farlige spørgsmål
– fjentligt vidne
Udlevering ad papir

g. Erstatningskrav
– erstatningspligt
– erstatningens størrelse
– udskydelse til civilt søgsmål
– Erstatningsnævnet

h. Tekniske beviser

i. Egne vidner

j. Genafhøring af klient

k. Personlige oplysninger

l. Procedure
– bemærkninger til anklagers
– Disposition
indledning
anklageskrift
bevistema
skyldsforholdet
sanktion
konfiskation
erstatning
– Kropssprog og stemmeføring
– Replik og duplik

m. Klientens brug af det sidste ord – Rpl. 472, stk. 2
n. Dom
o. Ankevejledning – Rpl. § 479, stk. 2
– betænkningstid
– formildelse eller frifindelse

p. Videokonference
– hele domsforhandlingen
– vidner

8. Forholdet til offentligheden/pressen – Rpl. Kap 41
a. Er det i klientens interesse at forsvareren udtaler sig
b. Tavshedspligt

9. Vederlag – Rpl. § 331la
a. Tidsopgørelse
b. Beregning af salær i forhold til takster

10. Sagens behandling i Landsretten
a. Ny forsvarer
b. Ny strategi

11. Bistand til klienten efter domsforhandlingen
a. Beskikkelsen ophør
b. Klientens problemer under afsoning
c. Genoptagelse af sag – Rpl. §§ 579-592

12. Bistand til Forurettede – Rpl. § 333

a. bisidder til forurettede
b. opgaver
– deltagelse i afhøringer
– deltagelse i hovedforhandling
– begæring om dørlukning i sædlighedssager – Rpl. §
115
– udarbejdelse af erststningsopgørelse

c. møde med forurettede
– hvad må du gennemgå med forurettede

Et dejligt velfungerende familieliv

Jeg tilhører det segment som TASTE er rettet mod og mine personlige og familiemæssige forhold matcher perfekt profilen til stillingen. Herudover er jeg vant til at formidle et budskab til et publikum både i tekst og tale og er aktiv på de sociale medier.

Jeg er 48 år, gift på 23. år og far til 4 store børn. Jeg har gennem mit liv rejst meget og værdsætter at lære nye steder/kulturer, herunder mad-specialiteter at kende. Jeg er i en fase af mit liv, hvor mine børn nu er så store og selvstændige, at jeg har tid og overskud til i højere grad at dyrke egne interesser. Da jeg endvidere er så privilegeret at have den fornødne økonomiske frihed kan jeg vælge noget der giver mig stor livskvalitet – nemlig at kombinere rejser med god mad og drikkelse.

I mit arbejdsliv er jeg advokat og har mit eget advokatfirma med et par ansatte. Mit speciale er jura for den almindelige borger, hvor jeg som advokat hjælper med små og store juridiske problemer, herunder i familieretlige forhold og i straffesager. Gennem mit arbejde er jeg således dagligt i kontakt med mange forskellige mennesker.

Ved siden af mit arbejde har jeg et dejligt velfungerende familieliv. Vi har altid rejst sammen og har haft mange gode oplevelser. Min kone – Charlotte – og jeg fik børn i en ung alder – hun var mor til 4 før hun blev 30…. Børnene er nu ved at være store, hvilket betyder at Charlotte og jeg kan se frem til vores anden ungdom, hvor vi bl.a. skal rejse sammen.

Gennem hele mit liv har rejser og andre kulturer fyldt meget. Således boede jeg som barn 4 år i Canada sammen med mine forældre, jeg har boet i London, før jeg begyndte mit studie, under studiet tog jeg et semester i Belgien, og efter jeg var blevet kandidat flyttede jeg og familien til Nuuk på Grønland, hvor vi boede i 8 år.  Herudover har jeg i ferier været på rejser i mange forskellige lande.

Når jeg er ude at rejse nyder jeg at udforske rejsemålet. Det gøres oftest bedst med et par løbesko på tidligt om morgenen – så smager morgenkaffen ligesom bedre. Ellers elsker jeg at indtage stedet og langsomt lære det at kende og planlægge de forskellige dages aktiviteter. På en ferie kan jeg godt slappe af ved poolen og læse en god bog, men vil også gerne være aktiv, som f.eks. dykke, spille tennis, gå o hotellets fitnesrum eller tage på udflugter. Sidste år tog jeg et dykkercertifikat og glæder mig til mange dejlige fremtidige dyk på rejser.

Mad og drikkelse spiller altid en stor rolle for mig på mine rejser. Jeg sætter stor pris på god mad, og rødvin er et must. Jeg synes selv jeg har god fornemmelse for hvornår et glas vin er godt og værdsætter særligt, når mad og vin går op i en højere enhed og danner rammen om en god oplevelse. På rejser prøver jeg, at smage på et områdes specialiteter, hvis lejligheden byder sig og ynder at høre historien bag.

Såfremt jeg kommer i betragtning til jobbet, vil jeg som oftest rejse med Charlotte og dele oplevelser med hende. Da hun endvidere er ferm til at formidle gennem de sociale medier, hvilket hun blandt bruger i sit arbejde, vil hun kunne bistå mig med at formidle oplevelserne fra TASTE-rejserne. Såfremt rejsemålet er mere rettet mod et yngre publikum end mig, vil jeg kunne reje med en af mine børn og på denne måde få deres vurdering af rejsemålet.

Set med forsvarerens øjne

Sagsanalyse/bevistemaer:

Set med forsvarerens øjne

  • Forsvarerens opgave
    • Sikre at tiltaltes rettigheder respekteres
    • Skabe rimelig tvivl
    • Så mild en straf som mulig

Hvad kan begrunde en frifindelse

Manglende bevis for at det er sket som gengivet i anklageskriftet

  • Handlingen Ikke strafbar
    • Forældelse
    • Gerningsmandens alder
  • Manglende faktiske forhold,
    • tid, sted
    • Forkert gerningsmand – alibi
  • Manglende forsæt

Forskelligt i hver sag – konkret vurdering

Skabelon for sagsanalyse

 

  1. Processuelle forhold
  2. Objektivt – Er gerningsindholdet realiseret
  3. Subjektivt – Er der den fornødne tilregnelse
  4. Straffrihedsgrunde
  5. Straffen

Ad 1:            Processuelle forhold

  • Grundlaget for sagen (allerede fordi)
    • Hjemmel Krml. § 1
    • Jurisdiktion Krml. § 3
    • Forældelse – Krml. § 21
    • Gerningsmandens alder, Krml. § 16
    • Anklageskriftets indhold
      • Krav til anklageskriftet – Rpl. § 437, stk. 2 og 3
      • Hjemmel, Tid, sted og kort beskrivelse af fremgangsmåde
      • Sprog § 438

Frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, på grund af ikke tilstrækkelig og tydelig betegnelse af det strafbare forhold.

 (Hovedresumé)

Der var mod T rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have fremsat trusler over for politiassistent P. Anklageskriftet indeholdt hverken citering af lovens ordlyd »under udførelsen af tjenesten« eller angivelse af de omstændigheder, der indebar, at P – uanset episoden fandt sted, mens han havde fri og ikke var i uniform – var under udførelsen af tjenesten. Tiltalen indeholdt derfor ikke som foreskrevet i retsplejelovens § 927, jf. § 831, stk. 1, nr. 3, en tilstrækkelig og tydelig betegnelse af det forhold, som det havde været tilsigtet at rejse tiltale for. Da det forhold, der var beskrevet i tiltalen, ikke var strafbart efter straffelovens § 119, stk. 1, blev T frifundet.

 

  • Sagens foretagelse
    • Dørlukning/referatforbud – Rpl. Kap. 10
    • Habilitet
    • Forkyndelse
      • Anklageskrift og indkaldelse til hovedforhandling – Rpl. § 431
    • Sagsakter – Rpl. § 340
    • Sproglige forhold
    • Fornøden tid til forberedelse/udsættelse
    • Yderligere bevisførelse

Ad 2:            Er gerningsindholdet realiseret

Hver enkelt led i anklageskriftet skal være til stede

  • Gerningssted
  • Gerningstidspunkt
  • Fremgangsmåde

Er der realiseret en anden bestemmelse

  • Det mindre i det mere, Rpl. §476, stk. 2 og 3
  • Medvirken/i forening

 

Eksempler:

  • Vold § 88
    • Skub
    • Spytklat

(Hovedresumé)

T, der i marts 2000 var blevet idømt en fællesstraf af fængsel i et år for vold mv. og ved en dom af 13. september 2004 var blevet idømt betinget fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved den 6. oktober 2004 at have spyttet en butiksekspedient i ansigtet. T nægtede sig skyldig, idet han gjorde gældende, at spytning ikke er omfattet af straffelovens § 244. Byretten fandt ham skyldig og idømte ham en fællesstraf af ubetinget fængsel i 30 dage. Landsretten nedsatte straffen til ubetinget fængsel i 20 dage. Højesteret udtalte, at det at spytte en anden person i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for omfattet af straffelovens § 244, og stadfæstede landsrettens dom. 1)

  • Afklipning af hår
  • Slag med pude

 

  • (Resumé)

T, født 1969, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have slået sin 15- årige datter A i hovedet med en pude og derefter ikke under 2 gange med hænderne mod hovedet. Byretten fandt T skyldig og fastsatte straffen for hende til 20 dages betinget fængsel. Landsretten lagde i overensstemmelse med T’s forklaring til grund, at T slog ud mod sin datter med en pude og ramte hende på skulderen. Landsretten fandt, at et sådant slag i den foreliggende situation, hvor moder og datter havde et voldsomt skænderi i anledning af, at moderen som værge for datteren havde forbudt hende at forlade hjemmet, ikke kunne anses for et legemsangreb omfattet af straffelovens § 244. Da det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed var bevist, at T i øvrigt havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale, blev T frifundet

  • Sagesløs
  • Skader – Politiattest

 

  • Drab § 86

Fremgangsmåde

  • Ikke noget lig
  • Dødsårsag – lægelige oplysninger

(Resumé)

T, født 1961, var tiltalt for at have dræbt sin 69-årige mor, A, ved at have tildelt hende adskillige slag og/eller spark i hovedet og på kroppen og taget halsgreb på hende, hvorved hun bl.a. fik punktformede blødninger i det ene øje, brud af næsen, et kindben, flere ribben og det ene skjoldbruskhorn, hvilket medførte, at hun afgik ved døden formentlig ved kvælning. Byretten fandt det godtgjort, at den udøvede vold medførte A’s død, og T blev herefter fundet skyldig i manddrab og straffet med 10 års fængsel. Landsretten bemærkede bl.a., at dødsårsagen ikke var sikkert klarlagt, idet dødsårsagen enten kunne være kvælning ved indre spærring, kvælning ved kværkning eller forgiftning med antiepileptisk medicin eller to af de nævnte eller alle tre forhold i forening. Det var ikke muligt at fastslå under hvilke omstændigheder, A havde indtaget antiepileptisk medicin. T måtte i det mindste have indset det som overvejende sandsynligt, at A ville dø som følge af volden. Da det endvidere ikke kunne udelukkes, at dødsårsagen var forgiftning med antiepileptisk medicin, og da det samtidig måtte lægges til grund, at A, såfremt hun ikke havde medicin i kroppen, ville være død alene ved skaderne efter den udøvede vold, fandt landsretten T skyldig i forsøg på manddrab. T blev herefter straffet med 6 års fængsel (Dissens). T blev endvidere frakendt arveretten efter A.

 

  • Trusler § 98
  • Fremgangsmåde
    • Egnet til at skabe alvorlig frygt

(Hovedresumé)

I en sag mod T for trusler efter straffelovens § 266, hvor tiltalen oprindeligt lød på at have truet med at slå B ihjel, hvilket T nægtede, begrænsede anklagemyndigheden i byretten tiltalen til, at T havde truet med at give B »en omgang bank«. Dette erkendte T og blev idømt fængsel i 7 dage og udvist. Sagen blev af T anket som en bevisanke. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og indbragte sagen for landsretten »til domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat«. Landsretten tiltrådte byrettens resultat, dog således at T blev dømt for at have udtalt, at han ville vente ved B’s bopæl »for at slå ham ihjel«. Højesteret udtalte, at straffelovens § 266 efter sin ordlyd ikke omfatter enhver trussel om udøvelse af vold, og at trusler om simpel vold som udgangspunkt ikke er omfattet. Om en trussel om voldsudøvelse er strafbar efter § 266, må afgøres ud fra en samlet vurdering af truslens ordlyd, sammenholdt med de omstændigheder, hvorunder truslen er fremsat. Højesteret fandt, at truslen om »en omgang bank« under de erkendte omstændigheder ikke var strafbar efter § 266

Sag hvor tiltalte råbte

  • Vold eller trusler mod offentlige ansatte § 37
    • Offentlig ansat
    • Politibetjent
    • Socialrådgiver
    • Lærer
    • Parkeringsvagt
    • Buschauffør
  • (Hovedresumé)

27-årig T blev fundet skyldig i at have tildelt en buschauffør B i en HT-bus et knytnæveslag i ansigtet. B var ansat i det private busselskab Arriva A/S, der drev busdriften på den omhandlede buslinje. B’s funktion som buschauffør fandtes ifølge 5 voterende at måtte sidestilles med udførelsen af arbejdet som buschauffør på en buslinje, hvor buschaufføren var offentligt ansat. Selve den omstændighed, at B var privat ansat, fandtes i det foreliggende tilfælde, hvor busdriften udøvedes på det offentliges vegne, og hvor B’s funktion således måtte sidestilles med udførelsen af offentlig tjeneste, ikke at kunne medføre, at B ikke var omfattet af de samme beskyttelseshensyn, der ligger bag formålet med straffelovens § 119, stk. 1. Disse voterende fandt det derfor ubetænkeligt at fastslå, at straffelovens § 119, stk. 1, fandt anvendelse på forholdet. (Dissens fra 1 voterende for at henføre forholdet under straffelovens § 244). T, der tidligere havde vedtaget dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 266, idømtes fængsel i 40 dage. 1)

 

  • Spirituskørsel/bevidsthedspåvirket kørsel
    • Sted
    • Promille
    • Kørsel
    • Fremgangsmåde
  • Tyveri § 102
    • Fremmed rørlig ting
    • Uden besidderens samtykke
    • Fremgangsmåde

 

  • Røveri 112
    • For vindings skyld

TfK2010.173/2

Ø.L.D. 13. november 2009 i anke 10. afd. S-792-09

Frifindelse for røveri, men 3 måneders fængsel for ulovlig tvang.

(Resumé)

T, født 1987, der havde købt en kiosk af A, var tiltalt for røveri over for A. Byretten fandt T skyldig i røveri, idet det fandtes godtgjort, at en medgerningsmand tildelte A et slag i hovedet med en pistol, og at T sprøjtede A i hovedet med peberspray, alt hvorved A tabte sine penge, 6.800 kr., som T tilegnede sig. Byretten bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at T eventuelt havde et tilgodehavende på 6.000 kr. hos A, ikke kunne føre til et andet resultat, allerede fordi A blev frataget et større beløb. Landsretten bemærkede, at det var ubestridt, at T havde et tilgodehavende i anledning af hans køb af A’s kiosk, men at størrelsen heraf var omtvistet, idet A dog erkendte, at han skyldte T 6.000 kr. På denne baggrund fandtes det ikke bevist, at T havde forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding. T blev derfor frifundet for røveri, men forholdet henførtes under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. T blev herefter straffet med 3 måneders fængsel.

  • Under anvendelse af Vold –  Vold og tyveri
  • Skader – Politiattest
  • 1 fratager nogen en fremmed rørlig ting
  • 2 bringer en stjålen ting i sikkerhed

U.1999.187Ø

Den tidsmæssige afgrænsning af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2.

 (Hovedresumé)

T, der havde stjålet forskellige effekter på en skole, blev ca. 10 minutter efter borttagelsen ved en pengeautomat kontaktet af vidnet A, der beskyldte T for tyveriet. T, der fortsat var i besiddelse af kosterne, udøvede vold mod A, der herefter opgav at forfølge T. Lagt til grund, at T, da A kontaktede ham, havde fuldbyrdet tyveriet og ikke var på flugt fra gerningsstedet. Under disse omstændigheder fandtes det, uanset den nære tidsmæssige sammenhæng mellem tyveriet og volden, betænkeligt at henføre forholdet under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2. T herefter straffet for vold og for tyveriet. Straffen, der også omfattede en række andre til dels mindre forhold, fastsat til fængsel i 10 måneder.

  • 3 tvinger nogen til en handling der medfører formuetab

 

  • Voldtægt §
    • Fremgangsmåde
    • Samleje
    • Skader – Politiattest
    • Under anvendelse af vold

 

Ad 3:            Tilregnelse

  • Hvilken grad af tilregnelse kræves – Krml. § 11
    • Forsæt eller uagtsomhed

Manglende hukommelse

I kriminalsager: Har gerningsmanden det fornødne forsæt

  • De forskellige grader af forsæt
    • Direkte forsæt
    • Sandsynligheds forsæt
    • Dolus eventualis

U.2005.2319Ø

Forsæt til vold ved kast med flaske statueret ud fra dolus eventualis.

TfK2005.479/1

 (Hovedresumé)

21-årig T idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have kastet en glasflaske mod en person F, hvorved flasken ramte F i ansigtet. I forbindelse med forsætsvurderingen fandtes det bevist, at T i forbindelse med kastet i det mindste accepterede risikoen for, at flasken kunne ramme F i ansigtet.

 

  • Trusler § 37 – Fremsat over for tredjemand

 

TfK2009.826

  • (Resumé)

T, født april 1990, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved i maj 2008 at have fremsat trusler over for fængselspersonalet om bl.a. at smadre en kriminalassistent, der ikke var til stede. T var i 2007 straffet to gange for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og var i 2008 straffet for røveri og brandstiftelse med en fællesstraf på fængsel i 1 år 9 måneder. T blev af byretten, der fandt det godtgjort, at T var på det rene med, at hans udtalelser ville blive viderebragt til kriminalassistenten, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffet med 30 dages fængsel. Landsretten fandt det betænkeligt at anse det for godtgjort, at T gik ud fra, at truslerne ville blive viderebragt til kriminalassistenten. T blev herefter frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, men fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. Straffen blev nedsat til 20 dages fængsel

  • Færdsel – bevidsthedspåvirket
    • Indtaget uden vidende – passiv rygning

Ad 4:            Straffrihedsgrunde

  • Nødvæge/nødret Krml. §§ 9 og 10
  • Sindssyg i gerningsøjeblikket Krml. § § 156

 

Ad 5:            Straffen

Udgangspunktet for straffastsættelsen – Krml. § 121

  • Skærpende omstændigheder – anklagers bemærkninger
  • Formildende omstændigheder – Krml. § 123
    • Gerningens alder
    • Menneskerettigheder
    • Egen skyld
    • Ophidselse
    • Overskredet grænserne for lovligt nødværge
    • Undskyldende momenter i øvrigt
  • Personligeforhold –
    • Personundersøgelse
    • Forstraffe
    • Alder
    • Uddannelse/Arbejde
    • indtægtsforhold
    • Misbrugsproblemer
    • Familieforhold
  • Praksis
    • Domme i lignende sager

Firmaet har stringent søgt at udvikle forretningen

VINDER AF INNOVATIONSPRISEN 2014

Se film, der fortæller, hvorfor Advokatfirmaet Dickmeiss vandt prisen:

Dette er historien om en advokatvirksomhed, der viser social ansvarlighed, mod og forandringsvilje ud over det sædvanlige.

At sætte sig for at gøre en forskel i Vollsmose ved at arbejde med at nedbryde kulturelle og etniske forskelle kræver en uselvisk forretningsmodel. Det handler om at inkludere, og dette projekt har på forbilledlig vis demonstreret, at nøglen til succes er en skarp plan for diversitet i virksomheden.

Projektet

Siden Dickmeiss Advokater – en virksomhed i Odense – blev etableret i 2004, har firmaet stringent søgt at udvikle forretningen. I efteråret 2012 blev en advokatfuldmægtig med tyrkisk baggrud ansat for at opdyrke en forretning blandt borgere med anden etnisk baggrund. Dette lykkedes fint, og i 2014 besluttede Advokatfirmaet Dickmeiss sig for at udvide sin forretning og satse på at få flere sager fra kunder med anden etninsk baggrund. Valget faldt på at etablere et kontor i Vollsmose, der yder gratis retshjælp.

I Vollsmose bor ca 10.000 mennesker, hvor 98 % har en årlig indkomst under 200.000 kr. Ca. 75 % af disse har en anden etnisk baggrund end dansk.

Retshjælpen kører uafhængigt af advokatkontoret og med egen bestyrelse. Advokatfirmaet Dickmeiss skal ikke profitere på kontoret, der arbejder for Retshjælpen gennem en driftsaftale. Tillige er projektbeskrivelse for den nye retshjælp sendt til Vollsmose-sekretariatet, Boldklubben B1909, forskellige etniske grupper, kommunen, CFU, SDU og lokale politikere for at sikre maksimal opbakning til forretningsideen.

Rådgivningen foretages af personale med forskellige kompetencer og forskellig etnicitet. Eftersom der er få uddannede jurister med disse kompetencer – og af ressourcemæssige hensyn – er der ansat seks studerende, som alle har flere års studier bag sig, og som hver især har forskellige særlige kompetencer. Pt har fire af disse en anden etnisk baggrund. De er fuldt tosprogede på hhv. arabisk, somalisk, bosnisk og tyrkisk. I tillæg har en ansat særlig erfaring for fundraisning, som kommer kontoret til gavn.

Hensigten er, at det nye Vollsmose retshjælpskontor skal være selvfinansieret, hvorfor der arbejdes med at søge midler fra private fonde og offentlige tilskud. Kontoret har haft åbent siden 1. februar 2014. Der er tillige indgået en aftale med en erfaren jurist, som pt. er på ventepenge og tidligere ansat i Odense Kommune.

På sigt skal kontoret ud over gratis retshjælp tillige yde almindelig advokatrådgivning via Advokatfirmaet Dickmeiss. Ordningen har dermed bl.a. sikret seks studerende et studierelevant job, udvist socialt ansvar og medvirker til at øge retssikkerheden for et multietnisk samfund.

Dommerkomittens indstilling

Dommerkomitten lægger vægt på, at Advokatfirmaet Dickmeiss arbejder for, at møde udsatte grupper der hvor de er. Og at de i udstrakt grad erkender, at dette kræver ikke bare juridikse færdigheder, men i lige så høj grad handler om, at forstå de særlige forhold som beboerne i Vollsmose repræsenterer. Den kulturelle og sproglige barrier nedbrydes og samtig viser Advokatfirmaet Dickmeiss, at der kan laves alternative forretninsmodeller.

Gennem den gratis retshjælp arbejder Dickmeiss for at højne retssikkerheden for udsatte grupper. Det er beundringsværdigt i en tid, hvor der er stor fokus på inkludering og desværre også en del fremmedfjendskhed.

På sigt kan etableringen tillige føre andet end retshjælp med sig – gennem at trække på de ressourcer, som Advokatfirmaet Dickmeiss kan stille til rådighed.

København den 18. september 2014 på vegne af dommerkomiteen, forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand