Kan en professor stævnes for så “abstrakte”

Mit spørgsmål går ud på at jeg har været gift i 2 år nu har været samlevende med samme mand i 6 år. Han ejer huset og jeg står ikke med på. Vil jeg ved eventuel skilsmisse få noget af huset ved så kort giftermål. Hvis der noget positiv overskud i huset. Jeg vil også høre hvad jeg eller har ret til. Noget bidrag når jeg flytter? Tak for hvis i gider svare mig.

Hvis I skulle stå i den situation, at der ville forekomme en skilsmisse, skal man som hovedregel dele boet ligeligt. Hertil kan der dog ske en skævdeling ved kortvarige ægteskaber. Dette gør sig som regel kun gældende, hvis ægteskabet samt samlivet er mindre end 5 år, hvor I jo sammenlagt har været sammen i 8 år.

Så længe din mand ikke har særeje på huset, vil dette altså skulle deles ligeligt imellem jer.

I forhold til ægtefællebidrag er det her noget, som i selv skal aftale. Kan I ikke nå til enighed vil det være Statsforvaltningen som overtager forhandlingen og fastsætter en bidragsstørrelse.

Jeg har fået brev fra bobestyren om at min mands bo er overgået til insolvendt bobehandling og at jeg derfor ikke hører mere fra hans kontor. Jeg er kautionist på min mands lån i huset. Har jeg slet ikke noget at skulle ha sagt men kun hænge på gælden

Som udgangspunkt er det farligt at skrive under på en kaution, da man herefter vil komme til at hæfte for en andens gæld, hvis denne ikke kan betale. Det beror på en konkret vurdering af hvilken type kaution, du har skrevet under på, og hvornår den kan gøres gældende, om du er bundet af kautionforpligtelsen.

Uden at kende indholdet af din kautionforpligtelse, er det derfor svært at give dig et konkret svar. Umiddelbart vil jeg tro, at du hæfter for din mands gæld, hvis du har skrevet under på en kautionforpligtelse.

Jeg har denne forespørgsel, og hvis det er muligt for dig at vurdere/ skønne uden beregning men som optakt til, at jeg kan beslutte for en evt. reel seriøst stævning, vil jeg være taknemmelig.

Kan man uden forudgående relation andet end deltagelse i et net kusus og opnået kursusbevis stævne en fagperson, professor og ekspert i emnet, leder af et forskningscenter indenfor dette fagområde og som udbyder netkursus i fagområdet med afsluttende kursusbevis for ikke i praksis ved bestilt opgave med stort ansvar og konsekvenser for mennesker ved ekspertens besvarelse af den stillede opgave for ikke at besvare i overensstemmelse med det undervisningsindhold net kurset indeholder eller i overensstemmelse med forskningscenterets faglige resultater og opnået viden fremlagt på Centerets Hjemmeside på det område opgaven lyder på?

Som udgangspunkt har du altid mulighed for at føre at stævne en person eller virksomhed, hvis du mener at du har et krav mod dem. Her gør det umiddelbart ingen forskel, at der er tale om en fagperson, da man altid kan stille personer til ansvar for deres handlinger.

Hvis du vil starte en sag skal du indlevere en stævning til retten. I stævningen skal du nedlægge din påstand (dit krav). Du skal opgøre dit krav mod den pågældende. Dette krav kan svare til den udgift du har betalt for kurset. Du har bevisbyrden for, at kurset har været uden værdi for dig og ikke har levet op til det som det stillede i udsigt. Det kan være en tung bevisbyrde at løfte. Hvis du taber sagen kan du blive pålagt at betale modparten sagsomkostninger.

Måske kan du få fri proces til at føre sagen. Det kræver at du har en rimelig grund til at føre en sag (og udsigt til at vinde) samt at du opfylder de økonomiske betingelser her for.

Hvis dit krav er under 50.000 kr. er der tale om en sag der skal køre efter den forenklede småsagsproces – her har retten har en udvidet vejledningsforpligtigelse overfor dig. Du kan evt. henvende dig til retten og få hjælp.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

8.1. Jeg går lige i tænkebox, for hvad gør man lige når det ikke er konkrete beløb eller erstatning, men at skulle stævne en professor og leder af et forskningscenter til at anerkende fejlagtige faglige oplysninger til brug i retssystem som ikke er i overensstemmelse med deres net-kursus eller forskningscenterets almene faglige oplysninger og med store konsekvenser for en doms udfald og de parter der er i aktuelle sag, at skulle anerkende vurderinger som udokumenterede og at anerkende påstand om, at læge skulle have stillet en diagnose hvor der blot tale om en henvisning – og uden denne læges viden eller tilladelse for “misbrug “af lægenotat … at anerkende at flere givne vurderinger til brug i institution med stor ansvarlighedsfaktor for at alt de går videre med er veldokumenterede, at de er

vildledte af deres vurderinger ved dels manglende dokumentation, faktuelle fejl og konklusioner som er direkte i strid med forskningscenterets etik for tema.

Kan en professor stævnes for så “abstrakte” anerkendelser som dog kan dokumenteres helt konkret.

Så længe din mand ikke har særeje på huset

Mit spørgsmål går ud på at jeg har været gift i 2 år nu har været samlevende med samme mand i 6 år. Han ejer huset og jeg står ikke med på. Vil jeg ved eventuel skilsmisse få noget af huset ved så kort giftermål. Hvis der noget positiv overskud i huset. Jeg vil også høre hvad jeg eller har ret til. Noget bidrag når jeg flytter? Tak for hvis i gider svare mig.

Hvis I skulle stå i den situation, at der ville forekomme en skilsmisse, skal man som hovedregel dele boet ligeligt. Hertil kan der dog ske en skævdeling ved kortvarige ægteskaber. Dette gør sig som regel kun gældende, hvis ægteskabet samt samlivet er mindre end 5 år, hvor I jo sammenlagt har været sammen i 8 år.

Så længe din mand ikke har særeje på huset, vil dette altså skulle deles ligeligt imellem jer.

I forhold til ægtefællebidrag er det her noget, som i selv skal aftale. Kan I ikke nå til enighed vil det være Statsforvaltningen som overtager forhandlingen og fastsætter en bidragsstørrelse.

Jeg har fået brev fra bobestyren om at min mands bo er overgået til insolvendt bobehandling og at jeg derfor ikke hører mere fra hans kontor. Jeg er kautionist på min mands lån i huset. Har jeg slet ikke noget at skulle ha sagt men kun hænge på gælden

Som udgangspunkt er det farligt at skrive under på en kaution, da man herefter vil komme til at hæfte for en andens gæld, hvis denne ikke kan betale. Det beror på en konkret vurdering af hvilken type kaution, du har skrevet under på, og hvornår den kan gøres gældende, om du er bundet af kautionforpligtelsen.

Uden at kende indholdet af din kautionforpligtelse, er det derfor svært at give dig et konkret svar. Umiddelbart vil jeg tro, at du hæfter for din mands gæld, hvis du har skrevet under på en kautionforpligtelse.

Jeg har denne forespørgsel, og hvis det er muligt for dig at vurdere/ skønne uden beregning men som optakt til, at jeg kan beslutte for en evt. reel seriøst stævning, vil jeg være taknemmelig.

Kan man uden forudgående relation andet end deltagelse i et net kusus og opnået kursusbevis stævne en fagperson, professor og ekspert i emnet, leder af et forskningscenter indenfor dette fagområde og som udbyder netkursus i fagområdet med afsluttende kursusbevis for ikke i praksis ved bestilt opgave med stort ansvar og konsekvenser for mennesker ved ekspertens besvarelse af den stillede opgave for ikke at besvare i overensstemmelse med det undervisningsindhold net kurset indeholder eller i overensstemmelse med forskningscenterets faglige resultater og opnået viden fremlagt på Centerets Hjemmeside på det område opgaven lyder på?

Som udgangspunkt har du altid mulighed for at føre at stævne en person eller virksomhed, hvis du mener at du har et krav mod dem. Her gør det umiddelbart ingen forskel, at der er tale om en fagperson, da man altid kan stille personer til ansvar for deres handlinger.

Hvis du vil starte en sag skal du indlevere en stævning til retten. I stævningen skal du nedlægge din påstand (dit krav). Du skal opgøre dit krav mod den pågældende. Dette krav kan svare til den udgift du har betalt for kurset. Du har bevisbyrden for, at kurset har været uden værdi for dig og ikke har levet op til det som det stillede i udsigt. Det kan være en tung bevisbyrde at løfte. Hvis du taber sagen kan du blive pålagt at betale modparten sagsomkostninger.

Måske kan du få fri proces til at føre sagen. Det kræver at du har en rimelig grund til at føre en sag (og udsigt til at vinde) samt at du opfylder de økonomiske betingelser her for.

Hvis dit krav er under 50.000 kr. er der tale om en sag der skal køre efter den forenklede småsagsproces – her har retten har en udvidet vejledningsforpligtigelse overfor dig. Du kan evt. henvende dig til retten og få hjælp.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

8.1. Jeg går lige i tænkebox, for hvad gør man lige når det ikke er konkrete beløb eller erstatning, men at skulle stævne en professor og leder af et forskningscenter til at anerkende fejlagtige faglige oplysninger til brug i retssystem som ikke er i overensstemmelse med deres net-kursus eller forskningscenterets almene faglige oplysninger og med store konsekvenser for en doms udfald og de parter der er i aktuelle sag, at skulle anerkende vurderinger som udokumenterede og at anerkende påstand om, at læge skulle have stillet en diagnose hvor der blot tale om en henvisning – og uden denne læges viden eller tilladelse for “misbrug “af lægenotat … at anerkende at flere givne vurderinger til brug i institution med stor ansvarlighedsfaktor for at alt de går videre med er veldokumenterede, at de er

vildledte af deres vurderinger ved dels manglende dokumentation, faktuelle fejl og konklusioner som er direkte i strid med forskningscenterets etik for tema.

Kan en professor stævnes for så “abstrakte” anerkendelser som dog kan dokumenteres helt konkret.

Hvis du kan svare ja uden betænkning og uden at uddybe forklare nu og bruge tid, vil mine overvejelser gå mod konkret handling.

I dette tilfælde er det svært at give et endegyldigt ja eller nej, da det kræver, at man kender til hele sagen samt de oplysninger, som du henviser til. Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilket falder uden for brevkassens rammer.

Som skrevet i min forrige mail, er du dog velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp, hvor vi herefter kan aftale de nærmere vilkår for min bistand. Ellers kan du henvende dig til retten, og få dem til at hjælpe dig med at skrive en stævning.

Jeg søger svar på, om følgende planlagte fremgangsmetode er lovlig. Ville være en enorm hjælp, hvis I kan være behjælpelige.

Konceptet er at jeg i min virksomhed skal sælge gaveæsker. Det går ud på, at man kan gå ind på min virksomheds webshop og vælge samt betale for en gaveæske som man gerne vil forære til en bekendt. Min virksomhed sørger så for forsendelse af gaveæsken til modtager.

Lad mig for overskuelighedens skyld sætte et scenarie op:

1. “Martin” vil gerne overraske sin ven, “Jeppe”, med en gaveæske (indeholdende 1 stk. slips og 1 stk. butterfly)

2. Martin udvælger på webshoppen den gaveæske han vil give til sin ven, Jeppe.

3. Martin angiver oplysninger som er relevante for forsendelsen. Dvs. alle eller blot nogle af følgende, alt efter hvad, der er tilladt: Jeppes telefonnummer, Jeppes emailadresse, Jeppes fysiske adresse.

Martin betaler for gaveæsken og jeg (min virksomhed) sender gaveæsken til Jeppe vha. de oplysninger, Martin har angivet ifm. bestilling inde på webshoppen.

Er dette lovligt? Altså det faktum at Martin angiver en anden persons kontakt/adresseoplysninger, som jeg så som virksomhed tager imod og gør brug af. Altså oplysninger på en person (Jeppe) som ikke selv har været inde og angive noget som helst – og som vel dermed i princippet ikke har givet samtykke til at der bliver gjort brug af hans oplysninger?

Hvilke af de nævnte former for oplysninger, hvis overhovedet nogen af dem, må jeg i ovenstående eksempel gøre brug af – og dermed også fremover i alle andre tilfælde?

Dit spørgsmål handler om persondataloven. Grundlæggende går den denne ud på, at man behandler personoplysninger i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Herudover skal det fremgå klart, når du samler personoplysninger, hvad formålet er med disse, samt det skal være et sagligt formål. Herudover må indsamlingen af oplysninger ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt.

Dit spørgsmål falder dog ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med persondataloven, da dette område desværre falder udenfor mine kompetencer.

Jeg har et spørgsmål. Jeg er fuldtidsansat i en virksomhed A hvor jeg har udført arbejde for virksomhed B. Uden for min faste arbejdstid har jeg så lavet mere arbejde for virksomhed B som jeg har faktureret igennem min personligt ejede virksomhed (i overenstemmelse med både Virksomhed A og B). Jeg har så fået at vide (mundrligt) af virksomhed B’s bogholder, at en medarbejder fra Virksomhed A har bedt om at få indsigt i hvor meget jeg har faktureret for arbejdet igennem min personligt ejede virksomhed, da denne medarbejder, mener at jeg også har faktureret for timer i min faste arbejdstid hos Virksomhed A. Er det lovligt for denne medarbejder at bede om denne indsigt uden at forhøre sig med mig først?

Som hovedregel er sager om ansættelse eller forfremmelse i den offentliges tjeneste undtaget fra aktindsigt. Herunder gælder blandt andet en medarbejders lønforhold, ferieregnskab, sygelister, personalebedømmelser m.v.

Herudover er det vigtigt at have i mente, at ovenstående kun gælder inden for den offentlige forvaltning, hvoraf jeg ikke har kendskab til, om du arbejder i det offentlige eller private. Derudover er der mange faktorer, som i denne sag er ukendte, såsom dit ansættelsesforhold og virksomhedsstrukturen. Ydermere gælder det, at medarbejderen skal have en retlig interesse, for at kunne få lov til at se disse oplysninger.

Jeg er i den situation, at min udlejer påstår, at min kæreste, Mads, bor hos mig – hvilket han ikke gør. Denne påstand har han efter et besøg, hvor han (udlejer), Lasse, personligt ville se på problemer med afløb og toilet. Her så Lasse, at nogle af Mads’ toiletsager stod på badeværelset, samt der hang få dele tøj på en knage, som det eneste af Mads’ ting i huset. I garagen påpeger Lasse så, at motorcyklen (Mads’) vel ikke er min, og han spørger til, hvem alt værktøjet tilhører. – Med dette tænker jeg selvfølgelig, at det må være helt op til mig som lejer, at jeg må opbevare hvad jeg vil i min beboelse. Og motorcyklen var jo det eneste transportmiddel på stedet, som Mads kunne eje, idet jeg bor på landet.

Mads har egen bopæl i Aalborg, hvor han studerer til dagligt.

Jeg har i denne mail vedhæftet, hvad min udlejer har skrevet til mig; bl.a. at han hævder, at Mads har bopæl her, og at lejen derfor skal stige til 5000 kr om måneden, fra d. 1/10 2017. Lejen er nu på 4200 kr.

Derudover vil Lasse ophæve min nuværende lejekontrakt, og mener, at jeg skal indgå i en ny, hvilket jeg naturligvis nægter.

Først og fremmest skal det bemærkes, at det fremgår af lejekontraktens § 11, 1. Punkt. at lejemålet alene må benyttes til beboelse af dig, og hvis du skulle have lyst til at dele lejemålet med en anden, skulle dette skriftligt accepteres af udlejer, hvorefter der ville skulle oprettes en ny lejekontrakt. Hvis det heraf lægges til grund, at du har misligholdt denne del af aftalen, har din udlejer retten til at opsige dig, dog ved først at have gjort dig opmærksom på problemet.

Udlejeren kan dog ikke umiddelbart sætte huslejen op, da huslejen fastsættes ift. beliggenhed, størrelse, udstyr, art og vedligeholdelsestilstand.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

Jeg skrev til Jer i sidste uge ang. En streng uovernesstemmelse mellem min udlejer og mig selv, fordi han påstår, min kæreste Mads bor hos mig, og mener nu, jeg skal betale 5000,- om måneden fra d. 1/10, frem for de nu 4200,-. Det er helt urimeligt.

Min spørgsmål er nu bare, hvor ’længe’ der går, før jeg kan forvente at høre fra Jer, ang. Hvad jeg skal foretage mig, og for at få svar på, hvad han egentlig kan tillade sig, og hvad mine rettigheder er ang. Dette her.

Jeg har lige er hurtigt spørsmål omkring arv af ejendom. Vi er 2 søskende der forhåbenligt om lang tid skal arv ejendom. Hvis den ene er forgældet og vi begge arver 50/50 % af ejendomen, hva sker der så? Kan kreditor så ta halvdelen af huset?

Det kan ikke helt stilles op sådan. Nu ved jeg ikke, om det kun er den ene, af dine forældre der lever. I dette tilfælde vil arven skulle opgøres ved dennes død. Her indgår alle aktiver i boet, hvor man ikke isoleret set udelukkende kan se på ejendommen, da arven omfatter din forældres samlede aktiver.

Når en forgældet person modtager arv, vil kreditorerne formegentlig komme og indfri gælden. I dette tilfælde ville din søskende kunne give arveafkald til fordel for dig, så kreditorerne ikke kan gøre udlæg i arven. Her er det dog vigtigt, at det gøres med den forventede arv (inden din forældre

dør), da kreditorerne kan gøre indsigelser ved falden arv (efter din forældre er død). Du kan dog ikke fortryde et arveafkald, men det står din forældre frit for at rive det i stykker, så du kommer til at arve igen.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for yderligere hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

Helt konkret: Python bivittatus må jeg holde den som privat person? (det er en slange).

Jeg kan ikke se den på listen over dyr som private ikke må holde. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175350

Den slange som du nævner falder under tigerpyton, hvilket er forbudt at holde som kæledyr i Danmark. Du må derfor ikke have den som privat person.

Jeg blev stoppet af 3 betjente som ville høre hvad jeg lavede her, altså hvor jeg var ved min gamle skole. Jeg ved man har pligt til at oplyse navn, adresse, og fødselsdato hvis de beder om det. Man behøver vist ikke at fortælle dem hvad man foretager sig, og de må ikke kropsvisitere uden de har arresteret dig.

Den ene betjent indrømmerede direkte at han diskriminerede imod mig baseret på mit udseende, jeg var “i målgruppen” som han sagde. Er der ikke noget der hedder begrundet mistanke, og kan ens udseende alene være nok, fordi man passer til en målgruppe? Det var en lidt ubehagelig episode sådan at blive mødt op lige pludselig bare fordi man er i nærheden af en skole og de vil vide hvad man laver her og dømmer ens udseende.

Du har helt ret i, at kropsvisitation kun må foreligge, hvis du er blevet arresteret. I forhold til at give oplysninger, skal du som udgangspunkt kun fortælle dit fulde navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Men har du intet ulovligt foretaget dig, kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle fortælle, hvad du laver.

I forhold til den begrundede mistanke kan der være mange forhold, som ligger til grund for deres bedømmelse. Her kan det blandt andet være, hvor du befinder dig, i hvilket område m.v. Derfor er det svært at give en endegyldigt svar på, om du har overskredet nogle regler, da der mangler oplysninger.

en bil som er købt kontant

Jeg har ikke særeje på min del af indskuddet

Når man skal skilles, skal der laves en boopgørelse, hvor begge ægtefællers formuer gøres op. Derfor kan man ikke isoleret set, set på bilen idet bodelingen omhandler begge ægtefællers samlede aktiver.

Hvis I ikke selv kan blive enige om at få lavet en boopgørelse, kan det blive nødvendigt at involvere en advokat, og jeg vil gerne bistå jer i den forbindelse. I givet fald skal vi indgå en nærmere aftale herom, herunder vilkårene for min bistand. Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at drøfte din sag.

Hej, jeg er gravid og vil gerne høre hvor bedre stillet er for barnet, jeg hvis min kæreste og jeg gifter os?

Hvis I gifter jer vil en efterlevende ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftetbo, hvilket i nogle tilfælde kan være en fordel for barnet ved den enes død. Årsagerne hertil er, at der ikke skal skiftes i tilfælde af den enes død, og arven således ikke skal udredes til barnet. Herved har den efterlevende ægtefælle bedre mulighed for at forblive boende i den hidtidige bolig.

Alternativt kan i oprette et udvidet samlevertestamente, hvor samleverne stilles som ægtefæller.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for yderligere bistand.

Jeg er lidt i tvivl med når du skriver: Alternativt kan i oprette et udvidet samlevertestamente, hvor samleverne stilles som ægtefæller. Kan du uddybe det for mig, tak.

Et udvidet samlevertestamente er et testamente, hvor man stiller sig selv og sin samlever som var man gift. Dog med den undtagelse, at man ikke kan få lov til at sidde i uskiftet bo, hvis man laver et samlevertestamente.

Har du yderligere spørgsmål vil jeg anbefale, at du ringer ind.

Hvis jeg har en gæld til skat må de så true med at komme på besøg og tage det jeg har samt at de vil trække fra min kone? Må de true sig til en forlig? det mener jeg ikke.

Skat har særlige adgang til at foretage udlæg hos borgere, der skylder i skat. Skat skal dog opføre sig ordentligt og må selvfølgelig ikke true med andre midler, end hvad loven har tillagt dem.

Kan sportsklubber gøres ansvarlig i henhold til markedsføringsloven? Det er mit indtryk, at det i sidste ende handler om definition af ‘erhvervsdrivende’, men netop markedsføringslovens definition § 2 stk 2, ser jeg som dækkende, idet der ikke hér nævnes økonomiske interesser, men udelukkende “En fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv” Hvis der eksempelvis oplyses på en hjemmeside, under ‘værdier’ at “Vi har et højt fagligt niveau, og agerer herefter”, er det så muligt 1) at bede om dokumentation jf § 13, og 2) såfremt dokumentationen ikke kan leveres, at gøre klubben ansvarlig ihht. § 5 og § 6? §6 skulle i så fald dække over, at ‘højt fagligt niveau’ kan være “uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig” hvorved forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning indskrænkes (§ 2 stk 6). Jeg forstår, at der er en kobling mellem markedsføringsloven og aftaleloven således at hjemmesidens indhold er at opfatte som en viljeserklæring, som er bindende, såfremt modtageren er i god tro og det er i dén kontekst at markedsføringslovens § 6 skal ses. I mit konkrete eksempel må ‘høj faglighed’ skulle forstås som høj grad af “viden, forudsætninger og kompetencer” jf. ordbogen; hvilket vel netop er den definition som bonus pater familia må forventes af bruge. Er ‘faglighed’ anvendt i en anden betydning

må der vel være tale om at fremstillingsformen må forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren (markedsføringsloven § 5)? Er dette korrekt forstået?

Dit spørgsmål falder desværre ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med markedsføringsloven, da dette område falder udenfor mine kompetencer.

Hej. Jeg er i øjeblikket i færd med at opstarte en app, som skal give overblik over, hvor i en by der er mulighed for at dyrke sport. Altså, simpelthen en oversigt over de forskellige sportsinstitutioner i en by. Det kan være alt fra en privat bueskydnings bane, til en offentligt ejet svømmehal. Mit spørgsmål går i den forbindelse på, hvorvidt jeg skal skrive til det enkelte sted, og bede om tilladelse til at skrive deres navn på, eller jeg er fri til dette? Af oplysninger vil fremgå forskellige ting såsom prisniveau, bydel, sportsgren osv i en filtreringsmulighed for brugeren. Håber mit spørgsmål giver mening, ligesom jeg håber, det er noget i kan svare på. Tak!

Mange tak for dit spørgsmål.
Dit spørgsmål falder desværre ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en advokat, der beskæftiger sig med sports- og IT-ret, da disse områder desværre falder udenfor mine kompetencer.

Vi er igang med skilsmisse. Vi har bla en bil som er købt kontant min mand skød 200000 kr i den og jeg 50.000,- Han har særeje på det meste også de penge han har skudt i bilen samt i den anden bil vi har . Nu skal bilerne sælges og jeg mener at den bil jeg har skudt 50.000 kr i bør jeg også have 1/5-del af pengene fra salget . Det mener han ikke, da bilen selvfølgelig har tabt værdi . Han siger at 50.000 for os hver er tabt og derved skal kun han have pengene for bilen ved salg… kan det passe?

udøvet vold, ulovlig tvang og fremsat trusler

Frifundet for at have holdt en kvinde fanget i mere end 1 måned

Østre Landsret har den 15. marts 2017 afsagt dom i en ankesag, hvor en mand var tiltalt for at have frihedsberøvet en kvinde i mere end 1 måned og udnyttet hende økonomisk samt have udøvet vold, ulovlig tvang og fremsat trusler mod hende. I byretten var manden blevet idømt 3 års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Østre Landsret frifandt manden for at have frihedsberøvet kvinden, udøvet ulovlig tvang og udnyttet hende økonomisk, men dømte ham for i to forhold at have begået vold samt fremsat trusler.

Manden blev idømt 6 måneders fængsel og blev betinget udvist. Østre Landsret lagde ved deres afgørelse vægt på, at kvinden i den periode hun havde opholdt sig hos manden, havde haft rig mulighed for at søge hjælp, bl.a. i forbindelse med, at manden og kvinden færdedes rundt omkring i byen. For så vidt angår tiltalen om at manden havde udnyttet kvinden økonomisk frifandt landsretten manden herfor, idet landsretten lagde til grund, at kvinden havde foretaget de forskellige økonomiske dispositioner i tiltro til at parret skulle have en fremtid sammen, og at hun ikke havde modsat sig mandens udsagn eller forslag. Uanset at dispositionerne for en umiddelbar betragtning kunne synes ufornuftige, fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at de ikke var sket af egen fri vilje.

Mandens forsvarer, advokat Dickmeiss, er meget tilfreds med Østre Landsrets dom. ”Der var der enighed om, at manden ikke fysisk havde indespærret eller tilbageholdt kvinden, og landsretten skulle tage stilling til om det psykiske pres, som manden havde udsat kvinden for, kunne udgøre en frihedsberøvelse. Dette fandt landsretten ikke. Det havde været en vidtrækkende fortolkning af begrebet frihedsberøvelse, hvis landsretten havde fundet, at der var tale om en frihedsberøvelse, når kvinden har færdes i det offentlige rum og har kunne bede andre mennesker om hjælp, uanset hun måtte være udsat for et psykisk pres.”

”Min kollega advokat Niklas Turan Kandemir førte sagen i byretten og landsrettens dom viser, at det var rigtigt at anke dommen, siger advokat Dickmeiss.” Manden har siden anholdelsen den 1. oktober 2015 og frem til domsafsigelsen i landsretten været varetægtsfængslet – svarende til en periode på 17 ½ måned. Da varetægtsfængslingen således har varet længere end den fængselsstraf manden blev idømt, vil han nu søge om erstatning for den ulovlige frihedsberøvelse, han selv har været udsat for, oplyser Advokat
Dickmeiss.